Resultatet kommer altid

Resultatet kommer altid – og der vil altid være et resultat af din indsats.

Mange mennesker fokuserer på resultater frem for processen af flere forskellige grunde.

– Måske det vil være bedre at fokusere mere på processen fremfor resultatet - specielt når vi ved, det er i processen vi kan gøre den store forskel.

Men hvorfor er resultatfokus så stort hos mange?

 

Resultaterne repræsenterer konkrete mål, der kan ses og fejres. Mange er ofte tiltrukket af den umiddelbare tilfredsstillelse, der kommer fra at nå et mål, frem for den langsigtede indsats, der kræves for at komme dertil.

I mange kulturer er der stort fokus på præstation og konkurrence - hvor mennesker ofte vurderes ud fra deres præstationer og resultater.

Man lægger stor vægt på resultater som mål for succes. Det oplever vi i skoler, på arbejdspladser, i sportsklubber og i medierne, hvor præstationer og mål ofte fejres, mens processen bag dem ikke er synlige og bliver overset.

Resultater er lettere at måle. Det er nemt at se, om man har nået et bestemt mål, mens det kan være sværere at vurdere, hvor godt man har engageret sig og udviklet sig i processen.

Mange mennesker finder motivation i de konkrete belønninger, som resultaterne repræsenterer. Det kan være forfremmelser, priser, eller social anerkendelse. Processen er ikke så synlig og kan virke som en midlertidig fase, der skal overstås for at opnå forskellige belønninger.

Desværre er mange mennesker ikke bevidste om vigtigheden af processen. De ser ikke altid den læring, udvikling og vækst, der sker undervejs, og hvordan denne proces kan være lige så værdifuld som selve resultatet.

Med dette mener jeg ikke at målene skal overses – tværtimod, vi skal have noget at arbejde henimod, blive motiveret af og udvikle os efter. 

Men - at flytte fokus fra resultater til processen kan gøre en stor forskel. 

Det kan hjælpe med at udvikle færdigheder, øge tilfredsheden, mindske stress og fremme en mere tilfredsstillende tilgang til mål og præstationer.

At måle sine løbende indsatser og præstationer på baggrund af opstillede mål der har fokus på udvikling, er motiverende og sundere. 

Derfor har jeg altid et stort fokus på processen og den udvikling der sker undervejs – det skaber en større tilstedeværelse og et fokus på at være i nuet.

Book en gratis samtale

Du er altid velkommen til at kontakte mig – du skal blot udfylde denne formular, så kontakter jeg dig med henblik på en uforpligtende snak, hvor vi sammen finder ud af, hvad jeg kan gøre for dig. 

10 + 0 =
Solve this simple math problem and enter the result. E.g. for 1+3, enter 4.