HVILKE TANKER FÅR DU, NÅR DU SKAL PRÆSTERE?

Ordet præstation kommer af latin praestatio, af praestare ”stå foran, overgå, yde og bevise”.

Præstation beskrives også som:
”Resultat af en bestemt og ofte krævende (arbejds-)indsats hvor en særlig evne eller færdighed sættes på prøve og ofte er genstand for andres bedømmelse - fx om en sportsudøvers indsats i en kamp eller en skuespillers optræden i et teaterstykke eller en film”

Jeg tænker, at vi allesammen præsterer på mange områder og tidspunkter i livet. Det kan være i din rolle som leder, overfor dine venner og kollegaer, i skolen, familien eller sporten - helt afhængig af, hvor du er i dit liv.

Så præstation er også - at bevise noget, være bedre end, blive sammenlignet og bedømt af andre.

Hvilke tanker får du af den beskrivelse? Hvordan opfatter du det at ”stå foran, overgå, bevise, yde og blive bedømt?

Mange forbinder ikke disse ord og oplevelser med noget positivt.

Vores hjerne har samtidig en tendens til at fokusere på frygt. Hvilket vi sikkert kan blive enige om - ikke er optimalt, når vi skal præstere.

“Frygten for at fejle” opstår ofte sammen med en præstation – fordi vores tanker leder vores fokus over på andres bedømmelse og vurdering af vores indsats eller resultat og dermed væk fra det, vi bør fokusere på i nuet.

Ofte bliver vi grebet af vores tanker og følelser, hvilket ikke altid er hensigtsmæssigt...  
Men husk - det er ”kun” tanker og følelser og dermed ikke altid din virkelighed.

Når jeg - igennem mine samtaler træner mine klienter i at blive bedre til at være i situationer, hvor de skal præstere, så arbejder vi blandt andet med visualisering. 
Vores hjerne er overordnet set ikke i stand til, at opleve forskellen på det vi forestiller os/visualiserer og det der sker i den virkelige verden.

Vi træner både at opleve fejl og succes, men vigtigst - hvordan du register og slipper tankerne, så du kan vælge et bevidst fokus i de forskellige situationer.

Måske oplever du dig selv blive nervøs og fejle, hvordan vil du så gerne kunne reagere i den situation? - måske oplever du dig selv præstere over evne og forventning, hvordan reagerer du så og hvor er dine tanker i den situation?

(Mange tænker for langt frem og bliver resultatorienteret – her er det vigtigt at kunne fastholde sig selv i nuet).

Hvad vælger du at træne dig selv i?
Vi træner vores tanker, overbevisninger og selvbillede på samme måde, som vi træner resten af kroppen når vi f.eks. går i træningscentret.

Book en gratis samtale

Du er altid velkommen til at kontakte mig – du skal blot udfylde denne formular, så kontakter jeg dig med henblik på en uforpligtende snak, hvor vi sammen finder ud af, hvad jeg kan gøre for dig. 

8 + 8 =
Solve this simple math problem and enter the result. E.g. for 1+3, enter 4.