Er du golfspiller eller forældre til et barn der spiller golf, har du sikkert hørt forklaringer om banen, dårlige pindplaceringer, vejret, medspillere, dommerkendelse osv.
Alt sammen noget vi ikke kan kontrollere og som vi tillader “tager” vores fokus.
Her er det i stedet afgørende, hvor god du er til at stoppe op og flytte dit fokus tilbage på det, du har indflydelse på. Din forberedelse af slaget, fokus på det du ved, du er god til, hvad vil du gerne med slaget, hvor skal bolden lande osv - et bevidst fokus på det, du gerne vil opnå og det du har indflydelse på.
I weekenden har jeg været i Lyngbygaard og Nyborg for at se nogen af de golfspillere jeg arbejder med - det er vigtigt for mig at se, hvordan de reagerer og agerer på banen.
Der er altid noget vi kan arbejde- og udvikle på, så helt sikkert interessant for mig at følge med fra sidelinjen.
Og selvfølgelig et stort tillykke til @Anna Hjerrild Behnsen med sejren i Nyborg - super flot spillet.
Er du nysgerrig på, hvordan performance coaching og mentaltræning kan hjælpe dig eller dit barn - så kontakt mig for en uforpligtende snak.