Det er usikkerheden og forventningen omkring, hvordan man kan leve op til en bestemt udfordring, som vil udløse spændingen.
Når et barn skal lære at gå, tvivler barnet typisk ikke, men rejser sig og kæmper videre – tanken om at det aldrig lader sig gøre opstår næppe.
Og ja, de oplever en verden omkring sig hvor der bliver heppet på dem og hjælpen er alle steder. Måske det også er en tanke at tage med – hvordan hepper du bedst på de mennesker der er omkring dig, så de tvivler mindre på sig selv?
Tvivl kan blive en barriere når vi skal præstere – typisk tvivl på egne evner og usikkerheden om hvad andre tænker.
Når vi konfronteres med det ukendte, bliver vi ofte anspændte. I overført betydning kan man sige, at vi har en tendens til at indsnævre vores tanker og tage dårlige beslutninger, når vi tvivler på vores mentale evner.
Og det ukendte – hvad er det? at vi ikke kender resultatet af vores præstation? – her taler jeg både arbejdsmæssigt og i sporten. Men hvad nu hvis vi altid kendte resultatet af vores præstationer på forhånd – jeg er ret sikker på det vil blive kedeligt i længden.
Hvis der ikke var noget der forstyrrede muligheden for at udleve vores potentiale, ville der ikke eksistere mentale udfordringer eller det spil vi ofte har med os selv i vores indre dialog.
Det er kun fordi tvivl, frygt, vrede, lavt selvværd og koncentrationssvigt er en del af os. Ved at benytte enkle teknikker til at håndtere dem vil vi også have større mulighed for, at udleve det potentiale vi har.
Coaching og mentaltræning kan være din hjælp.