Hvorfor er fokus vigtigt?

I sportslige præstationer betyder fokus at have en skarp opmærksomhed på de relevante detaljer og handlinger i øjeblikket. Det indebærer at være fuldt til stede mentalt og følelsesmæssigt, blokere distraktioner og have sin energi mod de nødvendige opgaver for at opnå optimale resultater.

Jeg oplever ofte i mine samtaler at sportsudøvere er udfordret i forhold til deres fokus – der kan være tanker på tidligere præstationer, hvor resultatet ikke har levet op til egne forventninger som dermed vil skabe en usikkerhed og negativ nervøsitet. Mange er også udfordret på tanken om, hvad andre tænker om deres præstation - det vil ligeledes tage fokus og skabe ubehag. 

Derfor arbejder jeg altid efter at vælge det bevidste fokus aktivt, hvilke tanker vil du gerne have inden din præstation - som styrker dig til at yde dit bedste.

Der har netop været afholdt Dansk Mesterskab i ridebanespringning og jeg ved, at det kan fylde meget i tankerne at det er et mesterskab der bliver redet om – men hvis fokus er på det, tillader vi vores tanker at være på resultatet og ikke i processen og dermed det vi har indflydelse på.

Derfor bliver jeg også ekstra glad, når jeg i går modtager beskeder som: 
”Jeg havde 2 superfine ture i dag, hvor jeg kunne holde mig til min plan og ride banen med god ro og overblik, så jeg er meget tilfreds”

”Gode runder udover jeg var ved at lave et lille stunt i anden runde – men glad for, hvordan jeg kunne ride videre som intet var sket” – den sidste besked viser netop, hvor vigtig fokus er, når vi også bliver udfordret.

I samtaler op til stævner bruger jeg naturligvis meget coaching, så rytterne selv finder sine svar på, hvad der virker bedst for dem, får lagt en god plan for deres ridning og dermed er et godt sted følelsesmæssigt inden de skal præstere.

Kontakt mig til en gratis og uforpligtende snak.

Book en gratis samtale

Du er altid velkommen til at kontakte mig – du skal blot udfylde denne formular, så kontakter jeg dig med henblik på en uforpligtende snak, hvor vi sammen finder ud af, hvad jeg kan gøre for dig. 

2 + 8 =
Solve this simple math problem and enter the result. E.g. for 1+3, enter 4.